Overvejer du at købe en motorcykel? Måske har du allerede haft en motorcykel i mange år og drømmer om en ny? Eller måske har du først lige fået øjnene op for, hvor fed en hobby det er og planlægger at investere i din første? Uanset hvad er der lige et par spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber den. Dem tager vi lige her.
Ny eller brugt?
Det er altid et godt spørgsmål, når det kommer til køretøjer, og sådan er det også, når det kommer til motorcykler. Der er både fordele og ulemper ved begge dele, så du skal gøre op med dig selv, hvad der passer bedst til dig.
Med en ny motorcykel får du noget, der bare virker. Du kan være sikker på, at der ikke er noget galt, og så er en ny motorcykel jo også bare rigtig flot. Til gengæld er der den ret åbenlyse ulempe, at den koster en del mere end en brugt. Derfor skal du have finanserne i orden, hvis du kaster dig ud i sådan én.
Hvis det er din første motorcykel, og du stadig er lidt i tvivl om, hvor meget tid du ønsker at bruge på denne hobby, skal du måske overveje en brugt. Du kan få super mange gode brugte motorcykler, og du bestemmer jo selv, hvor mange år den skal have på bagen. Det kan være et godt råd til begyndere lige at se interessen an, før du investere i en helt ny. Det er ikke for alle, og det er jo også helt okay.
Hvad er vigtigt for dig?
Der er mange forskellige slags motorcykler, og derfor skal du lige overveje, hvad du er til. Er du til de smukke retro modeller, som ikke nødvendigvis køre så hurtigt som en helt ny, men til gengæld ser drønflotte ud? De kræver typisk en del vedligeholdelse og arbejde, men for mange er det faktisk en del af det sjove.
Hvis du er mere til fart og maskulinitet, findes der en masse modeller, som understøtter dette. De fås med kæmpestore motorer, og mange af dem ligner virkelig noget, som er skabt til at race afsted. Hvis du drømmer om at blive en vaskeægte fartdjævel, skal du nok have fat i én af dem.
Det kan også være, du ikke går så meget op i udseendet, men bare gerne vil have en sjov og spændende måde at transportere dig på. I det tilfælde er det godt at tænke praktisk og finde en model, som kører godt, og som er kendt for at holde til lidt af hvert. På den måde ender du ikke med at måtte afbryde rejsen, fordi der er problemer med kværnen.
Hvordan får du råd?
Finansiering er noget, vi altid skal være opmærksomme på. Det er ligegyldigt, om det handler om motorcykler eller andre forhold – der skal bare være styr på det. Har du en stor opsparing, kan du naturligvis let købe en motorcykel for denne. Det kan også være, du vil købe den på afbetaling hos en forhandler, hvilket ligeledes kan være en god idé.
Nogle foretrækker at låne pengene og betale dem med det samme, så de ikke skylder for selve cyklen, men så kan betale lånet tilbage i ro og mag over en periode, eller når det pludselig står lidt mere på bankkontoen. Det kan være en fin måde at gøre det på, så længe du er opmærksom på ikke at stifte lån, hvis kriterier du ikke kan overholde. Det går jo ikke, at du skal bekymre dig om manglende penge, når du i virkeligheden bør have det sjovt på din motorcykel.