Kategorier
Bil

Indret dit eget værksted i garagen – du kan sagtens selv fikse bilen

Garagen er et godt sted at arbejde med mange forskellige ting. Du kan lave småjusteringer eller -reparationer på bilen, ordne møbler eller elektronik fra huset, eller du kan bruge det som et pausested, hvis den er stor nok.

En støvet garage med spindelvæv i hvert hjørne er dog ikke så rart at opholde sig i. Derfor får du her tre tips til, hvordan du kan få styr på garagen og indrette den, så du også kan bruge den til gæster og sommerhygge.

Gør det let for dig selv – organiser på forhånd

Selvom du ikke er det mest ryddelige menneske, så er der nogle ting, der bare skal være styr på. Værktøj er for eksempel én af dem. Det dur ikke, at det ligger og roder. Værktøj er dyrt, og det kan være farligt. Derfor skal du have fat i en værktøjstavle.

En værktøjstavle lader dig organisere og ophænge alt dit værktøj, så det er nemt og overskueligt. På den måde ligger det ikke og roder i en værktøjskasse, og du kan altid finde det, du har brug for.

Desuden kan du med en værktøjstavle udstille de redskaber, du er særlig glad for. De kan ligefrem blive dekorative!

Du kan finde en værktøjstavle i de fleste byggemarkeder. Hvis du er ferm med fingrene, kan du også google dig frem til, hvordan du laver din egen. Den skal bare kunne holde dine redskaber uden at ridse dem.

De større maskiner

Der er værktøj, en værktøjstavle ikke kan holde. Større maskiner kommer automatisk ind i garagen, hvis du begynder at rode rundt med forskellige projekter, og før du ved at det, kan din garage måske være et lille værksted.

En søjleboremaskine bruges til at lave lige og præcise huller i et materiale, og hvis du godt kan lide at bygge og upcycle, så er det en maskine, du før eller siden vil få brug for. Selvom du ikke ejer din egen søjleboremaskine, er det godt at vide, hvordan den fungerer.

Søjleboremaskiner kan bruges til mange ting, og du kan læse om både funktion og formål rundtom på nettet. Tjek også denne side, hvor du kan lære mere om det ret unikke værktøj. En søjleboremaskine er noget for sig selv.

Rengøring

Før værktøjstavle og søjleboremaskine kommer ind, er der først en del ting, der skal ud. For hvis din garage skal være multifunktionel, eller i det mindste rar at være i, skal der ryddes op.

Du kan gå all out og hive alting ud. Gamle cykler, slidte dæk, halvtomme malerbøtter – få det hele ud og send det, du ikke længere kan bruge, på genbrugspladsen. Så kan du gå i gang med støvsuger og fjerkost og få snavs og skidt ud fra garagen.

Din garage vil blive beskidt igen, især hvis du også bruger den som arbejdsområde. Men med en grundig hovedrengøring kommer du godt fra start, og det vil blive nemmere at overskue på længere sigt. Det er en sur pligt, men desværre nødvendig.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk