Kategorier
Bil

Behøver du en bil, hvis du bor i byen?

Svaret er nej, du behøver faktisk ikke at eje en bil, hvis du bor i byen. Det er rigtigt nok rart, men der findes en hel del alternative transportmidler, som både er billigere i drift, kræver mindre plads og ikke mindst er meget sjovere. Vi vil herunder komme ind på fordelene ved at bruge andre transportmidler end en bil, hvis du alligevel bor i byen, men også komme med eksempler på gode og smarte alternativer til netop bilen.

Hvorfor ikke bare købe og køre i en bil?

I disse klimatider er det svært at komme udenom bildebatten og hvorvidt biler skal mærkes efter deres udledning i byerne, om de skal være diesel eller benzin, hvor store de må være og ikke mindst om bilerne overhovedet må køre i byerne.

Alt det kan diskuteres til verdens ende uden et endegyldigt svar. At eje en bil bør ikke blot handle om klimaet og miljøet, men også om hvorledes det overhovedet er praktisk at eje en bil, hvis du bor i byen. Gør det overhovedet din hverdag nemmere?

Nogle mennesker har ganske enkelt brug for en bil i hverdagen: Børn skal afleveres i institution, der skal pendles på arbejde, der skal handles stort ind og hele familien skal på tur. Det er ikke en dødssynd at eje en bil, men hvis ikke du finder det strengt nødvendigt, eller hvis du bare gerne vil skære ned på familiens udgifter, er der heldigvis andre og langt sjovere transportmidler end en bil.

Hvis du bor i en storby, som København, Aarhus eller Odense, ved du også, at parkeringspladser er en sjældenhed. Når man endelig finder en, og der ikke er et betalingsanlæg ved siden af, er det som om himlene åbner sig. Det sker bare for sjældent.

Har du overvejet et andet transportmiddel til at bringe dig fra A til B i byen? Mulighederne er mange og de fleste kræver ikke sin egen parkeringsplads eller benzin – Og du slipper også for at sidde fast i trafikken.

Cykel – den pålidelige jernhest

Hvis du allerede bor i en af de større danske byer, eller bare en studieby, er cyklerne med sikkerhed allerede en velintegreret del af dit bybillede. Det er heller ikke så underligt, for cyklen er måske det mest økonomiske og miljøvenlige transportmiddel på markedet.

At købe sig en cykel kan godt virke en smule overvældende, for priserne har taget sig en himmelflugt over de sidste par år. Du kan dog sagtens erhverve dig en billig cykel hos genbrugen, hos cykelhandleren, i de store supermarkedskæder eller på de lokale køb-og-salgssider.

Sørg desuden for at købe dig en standhaftig lås, hvis du parkerer din cykel på offentlige steder. Det er træls at have købt sig en fin cykel, for det er der med garanti også nogle andre der synes at den er, og så får den hurtigt en ny ejermand hvis ikke den har en lås.

Hvis ikke du selv vil ud og investere i en cykel, findes der et utal af digitale udlejningsstationer i de store byer. Her downloader du bare en app og lejer en cykel i den tid, du har brug for det. Hold udkig efter Donkey Republic, Spokefly eller Swapfiets i bybilledet. Cyklerne er også brandet med udlejerens farver og navn.

El-løbehjul

Hvem har ikke kørt villavejene og skolegårdene tynde på løbehjul i barndommen? Nu er der altså potentiale for, at løbehjul bliver det helt store igen, men der er ikke tale om den traditionelle slags, hvor du skulle sparke dig frem og tilbage.

El-løbehjul er tidens helt store dille. Dillen har dog potentiale til at blive et etableret transportmiddel. Som med cyklerne, du kan leje rundt omkring i de større byer, er de elektriske løbehjul ligeledes kommet på udlejningskortet. Siden januar har det nemlig været lovligt at køre på de elektriske løbehjul og du kan leje et, til at komme frem og tilbage i byen. Du skal bare være over 15 år gammel, have lys på og så må du kun færdes på cykelstierne.

Enkelte udlejningsplatforme kræver dog, at du er 18 år gammel og at du bærer beskyttelse i form af en cykelhjelm. Når du er færdig med løbehjulet og er kommet tættere på din slutdestination, parkerer du det inden for en af de zoner, løbehjulene må parkeres i. Det fremgår af udbyderens app, hvor du må parkere. Vær dog sikker på, at din parkering ikke er til gene for andre.

Hvis du vil købe dit eget el-løbehjul, står de fra mellem 1000 kroner og helt op til 10000 kroner i dag.

Segboard

Segboardet er en af de helt store klassikere, når det kommer til alternative transportmidler. Det er klart den mest kompakte løsning af de tre, du finder her, og så er det bare en enorm komfortabel og fleksibel måde at rejse gennem byen på.

I modsætningen til cyklerne og el-løbehjulene, findes der dog ikke by-udlejning af segboards. Du skal derfor ud og investere i dit eget, men det kan også sagtens svare sig. Der er ingen større udgifter, benzin eller lejetakster. Du skal bare selv sørge for at lade segboardet op, inden du suser ud i byen. Du kan typisk køre mellem 20 og 30 kilometer på én enkelt opladning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk